PIANO (-2020)

PIANO (-2020)

Here you can watch my old page where I play some of my favourite pieces. You can find many more videos (old and new) on my YouTube channel.

Lille Preludium 

Johan Sebastian Bach

Så er vi tilbage til Bach. Bach er ret karakteristisk, og dette preludium i c-mol

BWV 937, "Allegro, ma non troppo" er ikke nogen undtagelse. Det er et af 6 stykker fra en samling af små stykker skrevet for børn, komponeret 1720.

Sweet Dreams

Pyotr Il'yich Tchaikovsky


Dejligt romantisk stykke af denne berømte russike komponist. Stykket er nr. 21 af 25 i Opus 39: "Album for børn" fra 1878. Mange af stykkerne bruger melodier som også kan høres i Nøddeknækkeren, og det gælder også dette stykket  Lang Lang har det med i sin bog og CD og spiller det ret godt synes jeg. I min version i denne video bruger jeg overdreven synkopering, noget som blev ret flot synes jeg.


Rondo, Op. 55, No.1

Ludwig van Beethoven

Dette er et dejligt og varieret stykke af Beethoven. Et af mine første "rigtige" stykker musik, synes jeg, Og mange siger at hvis man kan spille dette stykket er man klar for Beethovens sonater. Beethoven er en af mine yndlingskomponister, men ifølge Victor Borge (en af mine yndlingspianister...) var han bare en buste og manglede arme og ben...  Jeg har selv en buste af Beethoven i bronze ved mit klaver der hjemme som jeg har arvet efter min oldemor og tip-oldemor som begge var pianister.

Sonatine i D-dur

Muzio Clementi

Muzio Clementi var en italiensk komponist. Her er hans Sonatine i D-dur Opus 36 nummer 6, første sats. Clementi blev født i Rom i 1752 og døde i England i 1832 da han var 80 år gammel (Mozart blev bare 35 og Beethoven 56 år.) Disse tre levede på samme tid. Clementi var 4 år ældre end Mozart. Juleaften 1781 i Wien arrangerede kejseren klaverkonkurrence mellem Clementi og Mozart og det blev uafgjort. Beethoven syntes at Clementis musik var bedre end hans egen. Clementi skrev rigtig mange stykker men idag er Mozart og Beethoven mest berømte. Denne sonatine er et af Clementis aller mest spillede stykker.

Alvedans

Edvard Grieg

Edvard Grieg blev født i Bergen i Norge i 1843 og han døde i 1907. Han var en verdensberømt komponist og han er aller mest kendt for "A-mol koncerten" (som fejrede 150 års jubilæum i 2019; komponeret i Søllerød og uropført i København), musikken til Henrik Ibsens skuespil "Peer Gynt" (med bl.a. "I Dovregubbens Hall", "Morgenstemning" og Solveigs Sang") og "Lyriske Stykker" (med bl.a. "Arietta", "Alvedans", "Småtrold", og "Bryllupsdag på Troldhaugen"). 



Arietta

Edvard Grieg

Edvard Grieg er en af mine favorit-komponister. Grieg har skrevet mange fantastiske stykker, både romantiske og dramatiske. Jeg kan bedst lide de dramatiske stykkerne hvor man kan høre de norske trolde. Min interesse for Grieg startede med "I Dovregubbens Hall", og nu er jeg gået igang med de "Lyriske Stykker", opus 12, hvoraf "Arietta" er det første. Verdens bedste Grieg-pianist er Leif Ove Andsnes som jeg var så heldig at træffe i København i 2019 i forbindelse med hans A-mol koncert i Tivoli. Det var meget inspirerende. Se også min dokumentarfilm om Grieg annetsteds her på mine sider!

Sonatine i F-dur

Ludwig van Beethoven

Ludwig van Beethoven er en af de mest berømte komponister nogensinde. Han blev født i Bonn i Tyskland 16. december 1770 og døde i Wien i Østrig i 1827. Han havde seks søskende. Beethoven fik mangelfuld musikundervisning som barn og Christian Gottlob Neefe var hans første rigtige klaverlærer og han lærte Ludwig at komponere. Beethoven er mest kendt for sine symfonier (nr. 5 ("skæbnesymfonien") og nr. 9 (med "Ode an Die Freude") og klaverstykker som "Til Elise" og "Måneskinssonaten", og mange kan nikke genkendende til denne Sonatine i F-dur.



Für Elise

Ludwig van Beethoven

Her er "Für Elise" af Ludwig van Beethoven. Den havde jeg glædet mig i flere år til at spille - det er en af mine favoritter. Min klaverlærer har hele tiden sagt at jeg ikke var klar til den... men nu skulle det være! Piece of cake! Beethoven udgav aldri dette stykket selv, men det blev opdaget 40 år efter hans død og fik navnet "Bagatelle Nr. 25 i A mol". Det er efterhånden blevet verdensberømt som et af Beethovens mest kendte stykker. Hvem Elise var ved man ikke rigtigt, men det var måske en som han var forelsket i.



Sonatine i C-dur

Friedrich Kuhlau


Friedrich Kuhlau var en tysk-dansk komponist. Han blev født i Tyskland i 1786 og døde i Danmark i 1832. Kuhlau har skrevet mange kendte sonatiner for klaver, bl.a. denne Sonatine i C-dur, Opus 20. Han skrev også musikken til Elverhøj som er Danmarks nationalskuespil. Kuhlau mistede sit ene øje i en ulykke da han var 9 år gammel, og på hospitalet fik han lov til at lege med et klaver, og sådan opdagede han sit talent for klaverspil.

Menuet i G-dur

Johann Sebastian Bach


Johann Sebastian Bach er nok den mest berømte barok-komponist og en af de vigtigste komponister nogensinde. Bach kom fra Tyskland og blev født i 1685 og døde i 1750. Han spillede violin (som barn), klavikord, cembalo, kirkeorgel, og de sidste 20 år af sit liv pianofortet (piano) som nu var blevet opfundet. Bach komponerede flere end 1000 stykker og skrev meget kirkemusik. 

Menuet i G-dur 

Johann Sebastian Bach


Dette er en anden menuet af Bach og nok den aller mest kendte. En menuet går i 3/4-dels takt og er en dans som belv danset meget i barokken, men ikke så meget idag. Stykket blev skrevet ned i Bachs notesbog hvor han skrev og samlede stykker til sin kone Anna Magdalena. De to fik mange børn, og flere af dem blev komponister ligesom sin far.  Denne video er meget populær på YouTube og ses af nogen flere gange i timen, døgnet og året rundt.

Vals i C-dur

Dmitri Shostakovich


Dmitri Shostakovich var russisk pianist og komponist og levede fra 1906 til 1975. Han er berømt for sine symfonier og musik til balletter (for eksempel "Dukkernes Dans"). Mange af hans stykker blev opført for første gang i Bolsjoi-teatret i Moskva som er berømt for sine flotte balletter. Vals i C-dur er stykke nr. 2 af syv små stykker for børn (Opus 69) som han skrev til sin datter.

March

Dmitri Shostakovich


Den første af de syv små stykker for børn (Opus 69) er denne march.

Polka

Mikail Ivanovich Glinka


Glinka var en russisk komponist som levede 1804 - 1857. Hans musik var inspireret af russisk folkemusik og kan kendes på at "den lyder russisk".  Bliver betegnet som den første verdensberømte komponist fra Rusland. Denne polka (en dans) går i D-mol og på denne videoen spiller jeg den en oktav højere end den er noteret.

Sonatine i C-dur

William Duncombe


William Duncombe (1736 - 1819) var en engelsk organist og komponist. Han er bedst kendt for denne sonatinen og for sin "trumpet menuet", 

Burleske

Leopold Mozart


Leopold Mozart var Wolfgangs fader. Denne lille burleske (som minder meget om "Poul sine høns*?) blev nedskrevet i Leopold Mozarts notesbog til sønnen. Leopold Mozart (Johann Georg Leopold Mozart) blev født i 1719 og døde i 1787 og var en tysk komponist og violinist, og spillede også klaver. Han var gift med Anne Marie og sammen fik de to børn: Anna og Wolfgang Amadeus.